TT20 Serien
Nem betjening og høj produktkvalitet kombineret med en attraktiv pris
TermaTech TT20 er en serie af brændeovne, der kombinerer den bedste betjeningskomfort, den højeste produktkvalitet og det stilrene skandinaviske design.
Og så er der prisen. Vi har designet TT20 til at være en rigtig folkeovn, der hører til blandt markedets absolut bedste ovne til prisen. TT20 serien opfylder naturligvis de seneste – og skrappeste – europæiske godkendelseskrav: Virkningsgraden er endda over 83 %.
8 forskellige varianter – alle designet med omhu og produceret i gedigen kvalitet. Uanset hvilken TT20 du vælger, kan du være sikker på en solid konstruktion og et gennemtænkt design.
DESIGN
Vælg mellem lige eller afrundede stålsider, fedtstensbeklædning med lige eller runde sider eller den flotte sandsten. Alle TT20 modeller kan tilsluttes skorstenen bagud eller ovenud.
FUNKTIONER
Håndtaget er et såkaldt ”koldt håndtag.” Dvs., at håndtaget er ventileret, og dets placering gør, at det aldrig bliver varmt, så du undgår at brænde fingrene.
Askeskuffen er ekstra stor og nem at komme til, når den en sjælden gang skal tømmes. Der medfølger et låg, så du kan bære asken ud uden, at det hvirvler op.
Ovnens bund og lågens inderramme er fremstillet af støbejern, hvilket betyder lang levetid og stabilitet i lågens konstruktion.
Det dybe brændkammer har ikke kun den fordel, at aske og gløder ikke kan falde ud. Det betyder også, at ovnen meget sjældent skal gøres ren for aske, samt at der kan ligge et godt glødelag, hvilket sikrer en lang eftervarme.
Betjeningen af TT20 serien er så gennemført enkel, at enhver hurtigt og nemt bliver dus med den. Forbrændingen justeres nemt med ét enkelt håndtag, og virkningen kan omgående ses i bålet.
Alle TT20 modeller kan udstyres med ekstern forbrændingsluft og har en effekt på 5 KW, hvilket kan opvarme op til 120 m2.
En anden praktisk detalje er den formskårne glas- eller metalplade, der kan anbringes foran ovnen. Denne løsning er særdeles praktisk, da pladen nemt kan fjernes ved rengøring.
Der er for øvrigt et stort tilbehørsprogram til TT20 serien.